Claus Carstensen: F.T.

Claus Carstensen: F.T.

Normalpris
160,00 kr
Udsalgspris
160,00 kr
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen

F.T. udkommer d. 30. november 2016. Bogreception samme dag kl. 16:00–18:00 hos Galleri Tom Christoffersen, Skindergade, København

***bogen kan forudbestilles frem til udgivelsesdagen for 100,- (normalpris 160,-) ***

Forfald og dødsfald, tænder der knækker, mennesker der dør. Claus Carstensen har skrevet sin femte dødebog, digtsamlingen F.T. (der står for Fünftes Totenbuch).

F.T. indskriver sig i en serie af tidligere digtsamlinger (dødebøger), som har et nærtstående familiemedlems dødsfald som omdrejningspunkt. For nærværende er det morbroderen Alfred, maleren Alfred Friis (1938-2016), som bogen er dedikeret til.

F.T. er sammensat af elementer og formater, der slynger sig ud og ind ad Carstensen digtsamlinger: noter, anagrammer, ekfraser, billeder, lister, afskrivninger, poetikker, manifester, tvangstanker, fejlciteringer osv. Digtsamlingen bliver en asynkron tidskapsel, med en kompleksitet af aflejringer; sproglige, teoretiske, historiske såvel som samtidige.

Bogen, der består af 14 afsnit, er en pulsar: den accelerer, op og ned. Noget manes langsomt frem, noget forbandes, andet skylles ud. Udrensning, udskillelse, udslettelse.

F.T.
Claus Carstensen
Antipyrine, 2016

tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
tryk: Specialtrykkeriet Viborg
isbn: 978-87-93108-64-6

1. udgave 1. oplag

104 sider, 160 kr.