Hvis filmen skal tage sin plads ved siden af de andre fuldbyrdede kunstarter, må den ophøre med blot at afbilde virkeligheder, som er uafhængige af filmens instrument. I stedet må den skabe en totaloplevelse, der er så forbundet med selve instrumentets karakter, at den ikke kan adskilles fra midlet. Filmkunsten må opgive de narrative discipliner, den har arvet fra litteraturen og dennes bævende imitation af det narrative plots kausallogik – en form der blomstrede som en fejring af den jordbundne og trinvise forståelse af tid, rum og forbindelse, som var en del af det nittende århundredes primitive materialisme. Filmkunsten må i stedet udvikle et billedsprog og en filmteknisk syntaks, der forbinder disse Den må udpege, hvilke discipliner mediet indeholder, udforske det nye tilgængelige terræn og de nye dimensioner for derigennem at berige vores kultur kunstnerisk, på samme måde som videnskaben har gjort på sit domæne.
*
Filmen som kunstform
– og andre essays
Maya Deren
øjets bibliotek #2
Antipyrine, 2020
oversættelse af Mathias Ruthner
– oversat fra Maya Deren (2005), Essential Deren, Documentext, New York
øjets bibliotek redigeres af Mathias Ruthner og Emil Leth Meilvang
tilrettelagt af Mathias Ruthner & Morten Nyborg
trykt: Specialtrykkeriet Arco, Skive
isbn: 978-87-93694-55-2
1. udgave 1. oplag
Udgivet med støtte fra: Statens Kunstfond