Den italienske filminstruktør Pier Paolo Pasolinis liv endte brat i 1975, hvor han blev brutalt lemlæstet og myrdet - en sag som i dag fortsat er omgærdet af mystik og flere teorier. Som journalist, digter og filmskaber prægede Pasolini den italienske kulturscene og offentlighed over to årtier, hvor han formåede at lægge sig ud med stort set hele Italien. Han var erklæret marxist, men i konstant konflikt med det italienske kommunistparti, han var åbenmundet i sin kritik af den katolske kirke og lige så åben omkring sin egen homoseksualitet. Samtidig var han kritisk over for studenteroprøret i ’68 og adskillige gange i clinch med den yderste (fascistiske) højrefløj, der ikke var forsvundet efter Mussolinis død. Men såvel i dag som i sin samtid var Pasolini også en af tidens mest hyldede digtere og filmskabere, der med film som Teorema, Svinestien og Salo eller de 120 dage i Sodoma skaber lige dele begejstring og forfærdelse.
Som filmskaber søgte Pier Paolo Pasolini sine egne veje i stedet for at imitere tidens andre store italienske filmskabere som Fellini og Antonioni. Men hvor Pasolinis film gennemstrømmes af liv, kærlighed og raseri, er hans filmteoretiske tekster anderledes afdæmpede, pedantiske og nøgterne. I hans filmtænkning forenes tidens to dominerende og modstridende filmteoretiske skoler, realismen og semiotikken. Han skriver eksempelvis i essayet ’Virkelighedens skriftsprog’ at: “virkeligheden i sidste ende ikke er andet end film i naturen”. Pasolini forbinder filmsemiotikken, som blev dyrket i akademiske kredse, og den filmiske realisme, som blev praktiseret af 40’erne og 50’ernes neorealistiske filmskabere, i en filmtænkning og en filmpraksis, som er intimt forbundne. For Pasolini var skellet mellem filmmediet og virkeligheden en illusion: ”I virkeligheden laver vi film ved at leve, ved at eksistere i praksis, ved at handle”.
I virkeligheden laver vi film ved at leve er det første større udvalg Pier Paolo Pasolinis essays om film på dansk. Udgivelsen er forsynet med et forord ved Emil Leth Meilvang og er oversat af Rasmus L. Bojesen.
*
"Filmen er det mest substantielt tvetydige, man kan forestille sig. Af denne grund: Film er en uendelig sekvens, der udtrykker virkeligheden med virkeligheden. Der er altid foran enhver af os et muligt og virtuelt filmkamera, med uudtømmeligt chassis, som “filmer” vores liv, fra vi fødes, til vi dør. For hele vores FØRSTE OG RENE sprog er vores væren, virkelighed i virkeligheden."
*
I virkeligheden laver vi film ved at leve
Pier Paolo Pasolini
øjets bibliotek #5
Antipyrine, 2023
oversættelse: Rasmus L. Bojesen
– oversatte essays fra Empirismo eretico, Garzanti Libri s.r.l., Milano, 2020.
tilrettelæggelse: Mathias Ruthner og Mathias Kokholm
Specialtrykkeriet, Skive, Danmark
isbn: 978-87-7584-035-9
1. udgave 1. oplag
Øjets bibliotek redigeres af Pernille Lystlund Matzen, Emil Leth Meilvang, Oscar Pedersen og Mathias Ruthner.
Gæsteredaktør: Simon Øst Vejbæk
Udgivet med støtte fra Statens Kunstfond
*
Øjets Bibliotek
I virkeligheden laver vi film ved at leve, Pier Paolo Pasolini, øjets bibliotek #5, Antipyrine, 2023
Noter om film og poesi, Margaret Tait, øjets bibliotek #4, Antipyrine, 2022
Filmens Poetik, Raúl Ruiz, øjets bibliotek #3, Antipyrine, 2020
Filmen som kunstform – og andre essays, Maya Deren, øjets bibliotek #2, Antipyrine, 2020
Noter om kinematografen, Robert Bresson, øjets bibliotek #1, Antipyrine, 2018