HABITAT + BODYSCAPING
Jorddepotet er helt nyt land, der svarer til 1% af Københavns samlede areal.
Før det blev til Jorddepotet var det hav, men så blev et spunshegn banket ned i havbunden, og man begyndte at fylde jord på i to afdelinger: Én for ren jord og én for forurenet jord. Efter 8-9 års opfyldning ligger det nu dér, på den yderste spids af Københavns Nordhavn.
Gennem det seneste år har performance- og billedkunstner Nana Francisca Schottländer udforsket og arbejdet med Jorddepotet – et landskab i konstant forandring i en levende koreografi mellem jord, mennesker, maskiner og alt det andet liv, der indfinder sig her.
Undervejs er andre kunstnere blevet inviteret ind i dialogen med det hyper-antropocæne landskab, og det er udmundet i tre forbundne delprojekter: udstillingen HABITAT +, performancen BODYSCAPING på selve Jorddepotet (del af Metropolis festival 2021) samt publikationen HABITAT + BODYSCAPING
Med udgangspunkt i aktuelle tematikker om by/menneske/natur/materialitet samler publikationen en række tekster, der fra forskellige vinkler diskuterer Jorddepotet i poetiske, intellektuelle og fabulerende formater, sat overfor billeder fra det sidste års arbejde i landskabet.
HABITAT + BODYSCAPING forholder sig nysgerrigt og kritisk til de dynamikker, der driver udformningen af et landskab som Jorddepotet, og giver gennem de forskellige vinkler ‘huller’ i hegnet ind til et møde med Jorddepotets landskaber og de konflikter, potentialer, fortider, nutider og fremtider, der dirrer i dem.
Initiativ og kunstnerisk ansvar: Nana Francisca Schottländer
Tekstredaktør: Andrea Fjordside Pontoppidan
Visuel redaktør: Ari Lin Sixten
Forlag: Antipyrine
Layout: Studio Atlant
Bidragydere:
Alexis Shotwell
Andrea Fjordside Pontoppidan
Ari Lin Sixten
Center for Militant Futurologi
Donna Haraway
Doreen Massey
Emmy LauraPerez Fjalland
Jens Nejrup
Karen Barad
Kazuo Ohno
Louisa Yaa Aisin
Marine Gastineau
Mikkel Mallow
Nana FranciscaSchottländer
Peter Vadim
Sarah Lee Armstrong
Thomas Smith
Tora Balslev