Christian Vind: UDTOG II
Christian Vind: UDTOG II
Christian Vind: UDTOG II
Christian Vind: UDTOG II
Christian Vind: UDTOG II

Christian Vind: UDTOG II

Normalpris
100,00 kr
Udsalgspris
100,00 kr
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen

UDTOG II skulle have være et stillestående rejseessay, meditationer fra Celle 4 på klosteret San Cataldo, hvor Christian Vind i foråret 2017 var på arbejdsophold. Sådan gik det dog ikke den hæsblæsende associationslogiker og kunstkriminolog i denne omgang, der alligevel kommer omkring Pompei og Paestum, slubrende slush ice i solen.

Det er alligevel ikke rejsens tilbagelagte kilometer der er sagen, men i højere grad de kosmiske snørklerier gennem kunst- og kulturhistorie, man som læser forsvinder ind i, gennem kosmonaut Vinds optegnelser. Gennem associationskæder, litteratur og tidligere kunstneres dannelsesrejser til Italien (såsom H.C. Andersen, Rørbye, Bindesbøll og Rohde), marginalnoter og udklip der falder ud af bøger, kommer vi vidt omkring i en verden hvor tærsklen mellem det synlige og det usynlige er det egentlige.

Særegent for Christian Vinds kriminologiske kunstnerhistorier er hans evne til at rejse i tid og aktivere historien. Gennem sedimenter og stumper af data, psykopatologiske indstillinger og spekulationer, får han etableret nogle vilde gennemløb af kunsthistorien, hvor der gives stemme til enkelt-
personer og detaljer i historien, der typisk er henvist til musernes magasiner eller almindelige glemsel.

Christian Vinds besættelse og nysgerrighed kombineret med en ligeså veludviklet skepsis, gør for andet år i træk serien UDTOG til årets mandelgave fra Antipyrine, som værdig afløser for julens traditionelle bestsellere som Blæksprutten og den uendelige række af kulørte krimier.

UDTOG II udkommer d. 15. december 2016

BOGRECEPTION – LØRDAG D. 16. DECEMBER 2017 KL. 14-17.
GALLERI MARIE KIRKEGAARD
HOLBERGSGADE 17C
KØBENHAVN

OBS vil man være sikker på at have bogen a la mande inden jul, skal den forudbestilles senest d. 18. december.

UDTOG II
Christian Vind
Antipyrine, 2017

Redaktion: Marianne Kølle
Sprogvask: Merete Pryds Helle
Korrektur: Berit Højberg
Grafisk opsætning: Mathias Kokholm og Christian Vind

Tryk: Specialtrykkeriet Arco, Viborg, Danmark
ISBN 978-87-93108-92-9
1. udgave 1. oplag

136 sider  100 kr.