Claus Carstensen: Terr

Claus Carstensen: Terr

Normalpris
160,00 kr
Udsalgspris
160,00 kr
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen

Claus Carstensen er som billedkunstner og digter bogakkumulerende, tænkende i et serielt indeks af punkter og forbindelser. De tilsyneladende autistiske fragmenter bindes ofte sammen i det efterhånden store bogapparatus, der har sin helt egen urene, konceptuelle integritet. Den nye digtsamling Terr er ingen undtagelse. Carstensen digtsamling er svært subjektiv, grænsende til det idiosynkratiske, men samtidig bevidst om at undgå mytologisering ved at lægge alt på bordet. Digtene baseres bl.a. på optegnelser, private noter, lister, citater og fundne tekster og kredser om totalitarisme, intimitet, tab og tid. Terr rummer flere genkommende spor fra Claus Carstensen samlende indeks; territoriet, terror, skizofreni, Rote Armee Fraktion, Klaksvikaffæren, mm. Bogen udkommer samtidig med en stor soloudstilling på ARoS – Aarhus Kunstmuseum under titlen What’s left (is republican paint) – 9 sisters, hvor flere af bogens tekster inkorporeres – en tilbagevendende praksis der kobler udstillingerne og bøgernes rum.

Terr udkommer d. 27. maj.
– samme dag afholdes bogreception i Antipyrine Bookstore (Kunsthal Aarhus, J.M. Mørksgade 13, 8000 Aarhus C) kl. 19:30.

Terr
Claus Carstensen
Antipyrine, 2015

tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
trykt: Specialtrykkeriet Viborg
isbn: 978-87-93108-25-7

1. udgave 1. oplag

80 sider, 160 kr.