François Flahault: Kunstneren som skaber og kulten omkring levninger
François Flahault: Kunstneren som skaber og kulten omkring levninger

François Flahault: Kunstneren som skaber og kulten omkring levninger

Normalpris
$24.00
Udsalgspris
$24.00
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen

Francois Flahault:

Min tese er […] kort denne: Kløften der findes mellem en installation af Beuys (eller et hvilket som helst andet lige så foruroligende samtidsværk) og et maleri af Degas, Bonnard, Matisse eller Picasso svarer til den, der findes mellem et indviet nadverbrød og en dyrekølle med vildtsauce (eller enhver anden ret, hvis smag man sætter pris på). Jeg vil følgelig vise, at forestillingen om skabelse passer lige så lidt på mere eller mindre traditionelle kunstformer som på samtidskunsten. Vi skal faktisk se, at for de førstes vedkommende er forestillingen om avl og forplantning en langt bedre analogi end skabelse. Og at den vægt, der for samtidskunstens vedkommende lægges på ‘processen’, intentionen eller det kreatives kilde, skubber det skabte værk i baggrunden som et resultat i sin egen ret: Summa summarum, på trods af begæret om at være sig selv i kraft af sig selv – et begær som den kristne monoteisme har sanktioneret – eksisterer der måske slet ikke skabelse med udgangspunkt i én.

Per Aage Brandt:

Det er en bemærkelsesværdig tekst, den er filosofisk, psykologisk, æstetisk, antropologisk, som franske filosofiske bidrag ofte er, og som François Flahaults tekster har været siden forfatterskabets start i de tidlige 1970ere. Men denne artikel er også i denne kontekst noget særligt; han har gjort en opdagelse – en iagttagelse, som jeg tror indfører en ny dimension i forståelsen af nutidig kunst og sandsynligvis i forståelsen af kunst i det hele taget.

*

Heikegani-serien

Kunstneren som skaber og kulten omkring levninger er den første titel i en ny bogserie betitlet Heikegani-serien. Serien er dedikeret til at udforske billedet og billedkunstens vilkår i samtiden. Serien vil fortrinsvis udgive billedkunstnere, der sideløbende med deres værkpraksis har en refleksiv skriftbåren praksis. Serien præsenterer stemmer, tankeformer og udtryk der tager udgangspunkt i kunstværket, dets skabelse, dets sansemæssige og materielle form.

Genremæssigt kan udgivelserne indkredses som værende essays, der i form og fremstilling veksler fra decideret antropologiske, semiotiske og filosofiske tilgange til billedtænkning og til dagbogsagtige optegnelser af ekspressiv, punket og poetisk tilsnit. Serien redigeres af Ferdinand Ahm Krag – billedkunstner og Professor på det Kongelige Danske Kunstakademi.

*

Kunstneren som skaber og kulten omkring levninger
­— Et antropologisk blik på samtidskunsten
François Flahault
— forord Per Aage Brandt
— oversættelse & efterord Erik Jerlung
Antipyrine, 2022

Tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
Tryk: Strandbygaard, Skjern, Danmark
isbn: 978-87-93694-95-8

1. udgave, 1. oplag

144 sider, 160 kr.