HÅRDEPAKKER — julesalg 2024: 24% rabat på alle bøger og fri fragt på køb over 500,- frem til d. 16. december — rabatkode: HÅRDEPAKKER

Johanne Løgstrup: Forestillinger om en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba
Johanne Løgstrup: Forestillinger om en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba
Johanne Løgstrup: Forestillinger om en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba

Johanne Løgstrup: Forestillinger om en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba

Normalpris
160,00 kr
Udsalgspris
160,00 kr
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen

Kurator Johanne Løgstrups essay Forestillinger om en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba er en guidet tur gennem en forestillet udstilling med den dansk-franske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984). Udstillingen finder sted på et mellemstort, dansk, kunstmuseum specialiseret i kunst fra det 20. og 21. århundrede.

Udgivelsen tager Sonja Ferlov Mancobas udtryk ”ingen skaber alene” bogstavelig og går i dybden med udvalgte emner i hendes kunstnerskab. Der er derfor ikke tale om en typisk monografisk fremskrevet udstilling, men derimod en udstilling som med Sonja Ferlov Mancoba i centrum inddrager aspekter, der breder sig ud til sociale, politiske, religiøse, antropologiske og psykologiske forhold i præsentationen. Udstillingen ønsker at gøre op med ideen om, at et kunstnerskab kan eller skal skilles skarpt fra kunstnerens liv og samtid. Samtidens tænkning spiller ind, når man i dag på historisk afstand prøver at forstå et kunstnerskabs tilblivelse. Et afgørende aspekt for denne udstilling har været at inddrage de mange forskellige informationskilder Ferlov Mancoba lod sig påvirke af. Her er relationen mellem Ferlov Mancoba og hendes partner Ernest Mancoba (1904-2002) betydningsfuld for at forstå hendes praksis. Udstillingen ser derudover hendes kunst i et globalt perspektiv og gennem transnationale udvekslinger over tid. Her er der fokus på spørgsmålet om afkolonisering, som Ferlov Mancoba blev stillet overfor i sin tid og som vi i dag forsøger at bearbejde. Teksten behandler hvordan spørgsmålet om afkolonisering kan inddrages i udstillingen og hvorfor det er nødvendigt i dag med en bearbejdning af fortiden.

Teksten er skrevet i en essayistisk form. Bogen handler om kuratering og hvad det indbefatter af research, rammesætning af kunst og de diskussioner, spørgsmål og udfordringer, som dukker op i arbejdet med udstillinger. Udgivelsen er et nyt bidrag til hvad kuratering er og kan som faglig disciplin. Essayet indgik som en del af kurator Johanne Løgstrups praksis-baserede ph.d.-afhandling på Institut for Æstetik og Kultur (Aarhus Universitet, 2021).

Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancoba i HEIRLOOM - center for art and archives

Udgivelsen udkommer i forbindelse med at et forholdsvis overset værk af Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancoba lige nu kan opleves i udstillingen Textile Memories på HEIRLOOM – center for art and archives. Centralt i udstillingen står tekstilværket Mancoba, som med stor sandsynlighed er et fællesværk skabt af Sonja Ferlov Mancoba og Ernest Mancoba. I 1947 medvirker billedhugger Sonja Ferlov Mancoba på den årlige kunsthåndværkudstilling på Kunstindustrimuseet i København med et tekstilarbejde. Tekstilet får flotte anmeldelser, men bliver ikke den kommercielle succes Mancoba havde håbet på. Der er grund til at antage, det udstillede værk var tekstiltrykket Mancoba. I udstillingen kortlægges historien bag tekstilet, som falder udenfor de to kunstneres respektive praksisser, men alligevel rummer hver deres karakteristiske kunstneriske udtryk. Udstillingen er kurateret af Johanne Løgstrup.

 Udstillingen er den første i det den nyåbnede kunstcenter HEIRLOOM – center for art and archives i København. En ny institution dedikeret til at udstille og initiere projekter med fokus på det kunstneriske arkiv og som en respons på det akutte behov for at dokumentere og tilgængeliggøre kunstens mange historier. 

Bogreceptionen finder sted 14. januar, 2023 kl. 14-16.00 i HEIRLOOM – center for art and archives, Sølvgade 36, st.tv., 1307 København K.


 

Johanne Løgstrup: Forestillinger om en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba.
Om verdenskunsten, den transnationale udveksling og det menneskelige udtryk
© Forfatteren og Antipyrine, 2023


Korrektur: Mette Thobo-Carlsen og
Mathias Kokholm
Grafisk Design: Åse Eg Jørgensen
Tryk: Strandbygaard
Oplag: 300
Omslag: Mancoba, tekstil (1951).
© Estate Ferlov Mancoba.


isbn: 978-87-7584-017-5
Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond