Farfedt er fuld af talefejl og ordblindhed. Bogen svinger mellem følsomhed og aggression i et sprog, der på én gang udtrykker sig i autentisk knækprosa og en konkret poetisk fastholdelse af teksten som objekt. Det er et splintret sprog, der vredt insisterer på at afspejle jegets identitet. Og det er et sprog, der manifesterer sig konkret i digtsamlingen, når skriften hæver sig over ortografien som sorte tegn på hvide bogsider.
Jonas Reppel (f. 1986) har gået på Nordvest skrivekreds og Dramatisk laboratorium. Han har udgivet et digthæfte på forlaget Blarp, flere internetudgivelser og var tidligere redaktør på forlaget Kadaver. Jonas er blevet udgivet i aviser og tidsskrifter som Politiken, AFV, Ordkonst, Floret, Slagtryk, hvermandag, Trappe tusind, Øverste kirurgiske og Kulturo m.fl. Senest bidrog han med et digt i Dagbladet Information i forbindelse Glostrup-fejden. Jonas har udover dette vundet publikumsprisen ved dramatisk debut.
*
FARFEDT
Jonas Reppel
Antipyrine 2022
Omslag og tilrettelæggelse: Kurt Finsten
Tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern, Danmark
ISBN: 978-87-75840-01-4