Glenn Christians KIDDICRAFT opføres som monolog under årets ALTER FESTIVAL fredag og lørdag 13-14 september på HELSINGØR TEATER (den gamle by)

Kasper Nørgaard Thomsen: Pod peste Elba

Kasper Nørgaard Thomsen: Pod peste Elba

Normalpris
200,00 kr
Udsalgspris
200,00 kr
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen

Romanen Broen over Elben er Kasper Nørgaard Thomsens (f. 1972) sjette bog siden debuten Baljen fra 2001. Bogens hovedperson, en vordende far, begiver sig ud på en ildevarslende vandring langs den rumænske del af bjergkæden Karpaterne. Elben (floden) optræder i rollen som en slags utopisk infrastruktur, et fjernt billede på en håbløs hjemkomst for mennesket (og den rodløse pennefører); en ubestemt krig – og diverse dumdristige ideologier – fremføres her på kryds og tværs af tider mellem præcise historiske nedslag og fantasteriets overdrev. Broen over Elben er struktureret som omsorgsfulde optegnelser og breve, rejseskildringer fra resterne af et spaltet Europa; skildringer af krigen og undtagelsestilstanden, mødet med eventyrets barnlige forslugenhed; vandreren; det utilpassede udsyn.

*

Han siger til hende: undskyld. Nu kender jeg Karpaterne som min egen bukselomme. Der er intet at komme efter, ud over partisaner med højdesyge, men jeg er færdig med bjergene. Hvem jeg mødte i dalen, hvor de omkomne hober sig op og hvem jeg mødte deroppe skal du nok finde ud af; men du skal også høre om faldet. Måske er der tale om noget smukt. På intet tidspunkt har jeg glemt barnet. Det du skal måle mig på er min modstand mod sindssygen: jeg mener – diaspora – den store fordrivelse, der rammer alle parter før eller siden. Men den slags spørgsmål kræver mere tid.
Fortæl blot hvor længe jeg har været væk fra Viktor, dig og Botosani.
Her er jeg.

*

Pod Peste Elba
Kasper Nørgaard Thomsen
Antipyrine, 2021

Tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
Tryk: Specialtrykkeriet Arco, Skive, Danmark
isbn: 978-87-93694-83-5

192 sider, 200 kroner