HÅRDEPAKKER — julesalg 2024: 24% rabat på alle bøger og fri fragt på køb over 500,- frem til d. 16. december — rabatkode: HÅRDEPAKKER

Lars Skinnebach: Øvelser og rituelle tekster / KAPITALAND
Lars Skinnebach: Øvelser og rituelle tekster / KAPITALAND
Lars Skinnebach: Øvelser og rituelle tekster / KAPITALAND
Lars Skinnebach: Øvelser og rituelle tekster / KAPITALAND

Lars Skinnebach: Øvelser og rituelle tekster / KAPITALAND

Normalpris
160,00 kr
Udsalgspris
160,00 kr
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen

Endelige har vi fået trykt et nyt oplag af kultdigtsamlingen Øvelser og rituelle tekster. Bogen, der i sin tid udkom på Edition After Hand, fik stort set ikke nogle anmeldelser, men omtales ofte som startskuddet til ”den danske bølge af klimalitteratur” og gjorde digteren Lars Skinnebnach til ”økopoesiens fader”. Bland andet på baggrund af proklamationen på bogens bagside: ”KUNST DER IKKE BESKÆFTIGER SIG MED KLIMAKRISEN ER IKKE VÆRD AT BESKÆFTIGE SIG MED”. En udtalelse der for 12 år siden virkede hidsig, hvilket er svært at forstå i dag, hvor klimadagsordenen er blevet mainstream, klimatopmøder uden bindende aftaler, tomme ord og tydelige klimaforandringer er blevet en del af hverdagen og enhver nyhedsopdatering.

Øvelser og rituelle tekster udgives sammen med rejseberetningen KAPITALAND, der er skrevet og udgivet i samme periode, oprindeligt i udgivelsesserien NOORD. KAPITALAND er kapitalismekritik, ikke at kapitalen er en and, men politisk poesi som hudfletter de privilegerede idioter, forfatteren såvel som læseren. Den korte tekst fik i sin tid en anmeldelse af Mikkel Krause Frantzen i Information, som var længere end selve bogen, han sluttede anmeldelsen sådan her:

”Summa summarum: Lars Skinnebach skriver digte, så man bliver klogere på hvor dum man selv er som læser og menneske. Men i det mindste er Skinnebach lige så dum! Og det er positivt ment, hvis man skulle være i tvivl.”

*

Bagsideteksten fra folkeudgaven af Øvelser og rituelle tekster (Edition After Hand, 2011):

”KUNST DER IKKE BESKÆFTIGER SIG MED KLIMAKRISEN ER IKKE VÆRD AT BESKÆFTIGE SIG MED

Dette er bogen, som udløste det skred i den offentlige samtale, der førte til, at Danmark i 2011 fik et nyt regeringsgrundlag, og som massemedierne har givet betegnelsen ”Skinnebach-effekten” (en betegnelse for det forhold, at man gennem de mindste, virkningsorienterede handlinger, ændrer på eller løser de størst tænkelige problematikker). Bogen er en vækstkritik og et naturreligiøst dokument, et drab på fiktionen, og fortællingen om en drengs initiering til tegnenes underverden. Bogen er en strukturel vej til indsigt og et opgør med 200 års autonomi-ideale i den vestlige kunstforståelse. Et ikke-sted i en førkatastrofal tidsalder.”

Lars Skinnebach påbegyndte udgivelsen af Øvelser og rituelle tekster d. 31. december 2010 kl. 24:00. Siden blev det til en række håndlavede bøger med en samling tekster, der har varieret fra gang til gang. I 2011 udkom folkeudgaven af Øvelser og rituelle tekster i et større oplag, som nu genudgives.

Med Øvelser og rituelle tekster forsøger Lars Skinnebach at bruge poesien og bogen instrumentelt:

“Jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvad kunsten skal stille op, hvis verden nærmer sig en altomfattende katastrofe. Jeg opererer med et handlefelt på 5-10 år hvor det er nødvendigt at ændre adfærd radikalt i forhold til udledning af drivhusgasser, hvis ikke vi skal sætte de irreversible processer igang som vil medføre verdensomspændende katastrofer og muligvis fjerne betingelsen for liv på jorden. Indtil videre har spørgsmålet medført et helt nyt kunstsyn (for mig) som tager udgangspunkt i rituelle og shamanistiske udtryksformer.” [L.S., 2011]

*

Øvelser og rituelle tekster / Kapitaland
Lars Skinnebach
Antipyrine, 2023

tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
tryk: Strandbygaard, Skjern, Denmark
isbn: 978-87-7584-002-1

2. folkeudgave, 1. oplag