William S. Burroughs: De vilde drenge [tegninger af Erik Liljenberg]

Kundbypigen, som pressen døbte hende i foråret 2017, var 17 år, da hun blev idømt seks års fængsel for planer om terror og kontakt med Islamisk Stat. Et par år før blev hun “radikaliseret på ganske kort tid” og planlagde et attentat på sin skole. Hun nåede ikke langt med sin bombe, inden PET snuppede hende på baggrund af spor og beviser fra internetovervågning. 

Med Kundbypigens raseri i frisk erindring er det nemt at tappe ind i den idé, den amerikanske forfatter William S. Burroughs (1914-1997) udspiller i romanen De vilde drenge (The Wild Boys, 1971). Teenageren som terrorist mod alle systemer og småborgerlige værdier. Engang var ungdommen fremtiden, i dag er de arvtagere af en apokalyptisk fortid. 

Når teenagerne, den kommende generation, socialt er reduceret til ingenting, er deres håb om at skabe en ny verden reduceret til et ønsket om at krydse grænsen til nye biologiske mutationer, som trives i slimet og affaldet efter en verden der aldrig var deres. Burroughs foreslår en ny kosmologi. Ud af halvt drømte, halvt erindrede, uddøde, alternative, udryddede mytologier opstår en science fiction for det nye årtusind, hvor kaos regerer i stedet for den forstokkede enten/eller-, nationalstats-, heteronormative tænkning.  

I De vilde drenge optræder mange temaer fra Burroughs rumalder-mytologi, som især udvikledes op gennem 1960’erne, hvor han fantaserede om at skabe sit eget Akademi 23 til at vække og oplære den kommende generation. Centralt for mytologien er kampen mellem et Én-Guds-Univers og et Magisk Univers, anstrengelserne for at undgå den sociale kontrols mekanismer, jagten på at transcendere dualitetens biologiske fælde, samt evnen til at omskrive fortiden og skabe fremtiden.  

Burroughs’ forfatterskab befinder sig i krydsfeltet mellem magi, drømme og fiktion, hvor skrift og kunst ikke ses som æstetiske, men funktionelle redskaber til reorganisering af livet såvel som institutionerne. Skriften selv bliver en slags magi i praksis, der skal få tingene til at ske, og først og fremmest mobilisere læseren.

***

Bogen er tilrettelagt med tegninger af kunstneren Erik Liljenberg (1942-2014). Liljenberg var en central outsider i 60'ernes Aarhus avantgarde, lavede sære suveræne bøger og udgav psykedeliske tidsskrifter med Dan Turell, William Louis Sørensen og Peter Laugesen. Priktegningerne (sandsynligvis fra midt 70'erne) som følger bogen er fundet i en hængemappe i After Hand Arkivet efter kunstner, digter og forlægger Henrik Have (1946-2014). De var sandsynligvis tænk som en selvstændig publikation i den løsblads- og mappe-serien Edition After Hand, der satsede hårdt på opløsningen af tærsklerne mellem kunst, litteratur, politik. Liljenbergs priktegninger står som funklende skæve stjerner i Burroughs rumalder.

***

 Schadebøgerne er en serie af håndtrykte kvalitetsbøger, der bliver trykt på Krabbesholms Riso-trykkeri. Bøgerne udgives i samarbejde med forskellige forlag, indtil videre: Gladiator, Gyldendal, Basilisk og nu Antipyrine. Det er elever fra litteratur og grafisk design på Krabbesholms Højskole, der står for bøgernes tilrettelæggelse i samarbejde med en professionel grafiker. Der er tale om bøger, der altid har en visuel side og som ofte ligger i spændingsfeltet mellem litteratur og billedkunst, hvilket også afspejles i Krabbesholms litteraturpris, Schadeprisen. Schadeserien tager navn efter den danske digter Jens August Schade, der blev født i Skive, hvor Krabbesholm Højskole ligger.

I Schadeserien er tidligere udkommet bl.a:
Lone Aburas: Det er et jeg, der taler (regnskabets time), Gyldendal 2017
Ola Julén: Orissa, Basilisk 2017

Tilrettelæggelse af Schadebøgerne september 2017

***

DE VILDE DRENGE
– en dødebog
William S. Burroughs
oversættelse & forord: Tobias R. Kirstein & Kasper Opstrup
tegninger: Erik Liljenberg
Antipyrine, 2019

[genudgivelse, 1. udgave i samarbejde med Krabbesholm Højskole]

2. udgave 1. oplag
tilrettelæggelse: Mathias Kokholm
tryk: Specialtrykkeriet Arco, Skive
ISBN: 978-87-93108-55-4